clinch og ghost-in-the-machine

I 1981 fandt han sammen med Peter Friis Nielsen og Claus Bøje i gruppen "Clinch", som udgav LP'en FriFreiLibre i 1986. Clinch spillede regelmæssigt på Københavnske spillesteder og i 1983 organiserede Christian Kyhl en koncert til Göttingen Jazz Festival i Tyskland. Gruppen lavede balletmusik - også sammen med Christian Kyhl (sax og fløjte) i samarbejde med kgl. soloballetdanserinde Mette Ida Kirk i dansk TV. Der blev lavet flere radio-optagelser, bl.a. EM-suite i 1988 - en hyldest til det danske fodbold-landshold. Et samarbejde med John Tchicai udmundede i udgivelsen Tchicai/Clinch (1988). Forud for denne udgivelse og en turné til Ungarn forlod Claus Bøje gruppen og blev erstattet med P.O.Jørgens. Gruppen turnerede med Tchicai som Clinch, men måtte senere skifte navn til Ghost-in-the-Machine. Ghost-in-the-Machine spillede i 1990erne med forskellige internationale solister, Peter Brötzmann (D) og Pierre Dørge, Mihail Dresch (H), Paul Rutherford (GB), Evan Parker (GB) m.fl. Martin Klapper (lydting, theremin og legetøjsinstrumenter) medvirkede i en række af disse konstellationer.
I 1996 blev Evan Parker with Ghost-in-the-Machine udgivet på LeoLab i London. En efterfølger til denne CD er en koncertoptagelse fra 1998 udgivet under titlen "New Excursions" på P.O.Jørgens' label, Ninth World i 1999.
I 1995 var Ghost-in-the-Machine på skolekoncert turné i to omgange i midt- og Sønderjylland og Slesvig. Solist var T.S. Høeg (sax)


morads ¤ meyou


I firserne samlede Irgens-Møller en kvartet, "Morads", med Morten Carlsen på klarinet og bassaxofon, Christian Glahn på bas og H.C.Mogensen på trommer. Musikken for denne gruppe mundede ud i udgivelsen The Garden Is (Olufsen 1991). Her spiller Lotte Anker sax, Jens Melgaard bas og H.C.Mogensen trommer. CD'en har også tre duo-optagelser med Friis Nielsen og Irgens-Møller på præpareret klaver.
Duo samarbejdet blev samlet op i udgivelsen MeYou (Olufsen 1994), som er en samling improvisationer for klaver, ofte præpareret, og som desuden rummer optagelser for præpareret klaver solo.


afrikansk musik

Efter en studietur til Ghana i 1985 sammen med Christian Glahn (bas) og Michael Nielsen (sax) dannede de gruppen Zebra, med guitaristerne og sangerne Tchando (Guinea-Bissau) og Nguza (Tanzania), trommeslageren Ayi Solomon (Ghana) og mestertrommeslageren Benjamin Afadi (Ghana). Med sidstnævnte også i gruppen Afadi Bros., med Elvis Buzu, David Ofori og Agarfa Amartey. Zebra spillede flere hundrede skolekoncerter og en lang række klubkoncerter og rummede i perioder også musikerne fra Afadi Bros. Gruppen blev opløst i 1993, og Irgens-Møller forlod gruppen forud for indspilningen af gruppens eneste CD. Under ledelse af Michael Nielsen blev Zebra ført videre, men skiftede navn til Fulani efter en periode.
Efter en studietur i 2006 til Mali sammen med guitaristen Per Nyboe blev den afrikanske musik atter taget op og førte til dannelsen af
Tanina Kono med kora spilleren Basiru Suso (Gambia).


skræp - experimental musik forum

Fra 1989-2001 medlem af SKRÆP - experimental musik forum - en sammenslutning af komponister/musikere, som organiserer koncerter med egne medlemmer og internationale kunstnere. I Kulturby 96 organiserede han kor koncerten Skælvinger under hvælvinger, Grundtvigskirken, Kbh i november, hvor han og andre SKRÆP medlemmer fik lejlighed til at skrive for Unge Akademikeres Kor.
Han deltog endvidere i SKRÆP EIO, European Improvisers Orchestra (organiseret af Niels Winther); et kulturbyprojekt som kørte over en uge med deltagelse af 4 SKRÆP musikere og 8 musikere fra forskellige lande i Europa . Dette projekt blev præsenteret i 1998 på Warsaw Autumn (Krysztof Knittel). I kulturbyåret desuden arrangør af "Koncert for Politiudstyr" sammen med Søren Gorm, hvor Han Bennink og Sven Åke Johansson var gæster. Dette projekt optrådte samme år på Roskilde festivalen.
I SKRÆP har han haft mulighed for at komponere partiturmusik til forskellige konstellationer (se værkliste), deriblandt Skandinavisk Blæserkvintet, Duodenum, Unge Akademikeres Kor, Guitartrio 1+2 og Corona guitarkvartet.
Sidstnævnte blev opført i Rundetårn i september 1999 og i august samme år "dirigerede improvisationer" for tre basblæsere (Tony Bevan (GB), Jakob Draminsky (E/DK), Christian Kyhl og Michael Tosti, violin, Marie Wärme, accordeon, Hainer Wörmann, guitar, CIM, spinet og direktion) på SKRÆP's CIEF festival (Copenhagen Internation Experimentalmusic Festival).
Endvidere blev projektet "Urban Jazz" med finnerne Jorma Tapio (basklarinet) og Raoul Björkenheim (guitar) og Irgens-Møller's Trio Pi (Friis Nielsen og Lars Juul, trommer) præsenteret i SKRÆP regi i Huset i Magstræde i oktober 1999.



organisator

I november 1999 idé og arrangement af SCM (Symposium for Contemporary Music) Symposium i samarbejde med Dansk Jazzforbund. Det fandt sted på Rytmisk Konservatorium i Kbh. Medarrangører var Ole Kühl, Hasse Poulsen (AvArt) og Niels Winther (SKRÆP). Symposiet inviterede musikere, som også var organisatorer, fra hele verden. Symposiet varede en uge, hvor der blev udvekslet erfaringer i forhold til at organisere koncerter og festivaller for eksperimenterende musik. De medvirkende spillede desuden koncerter i konstellationer efter eget ønske.
I år 2000 var han idémand til "Katapult". Dansk Jazzforbund organiserede en række koncerter forskellige steder i Danmark. Han spillede med sin egen Trio Pi med Peter Friis Nielsen, bas, Lars Juul, trommer, CIM, piano, Sound of Choice m. Hasse Poulsen, Lars Juul m.fl. og Takuan m. Lars Juul og Flemming Agerschou (trompet).
I 2000 arrangerede han endvidere SKRÆP Grande Pris med 10 optrædende solister og grupper som en pastiche over Melodi Grand Prix. Vinderen - P.O.Jørgens - blev kåret efter en publikumsafstemning; TV-Stop optog seancen og har sendt showet mangfoldige gange.
I 2001 arrangerede Irgens-Møller en skolekoncertturne på gymnasier i hovedstadsområdet; flere grupper fra SKRÆP var ude, samt hans egen trio med Peter Friis Nielsen og Stefan Pasborg på trommer.


musiker
clinch & ocs

I sommeren 2000 solo med elektronmusik i Stettin og med den polske gruppe Stuckonceiling (Robert Piotrowicz, guitar, Anna Zaradny, sax, Kacper, percussion) på MOZG-festivalen i Bydgosz.
Clinch med Claus Bøje blev gendannet i 2002 og indledte året efter et samarbejde med Torben Ulrich (recitation). Lejlighedsvis med T.S.Høeg (sax), senere med Lotte Anker (sax) og Steffen Poulsen (lydmanipulation).Gruppen turnerede i DK i 2002 og 2003, hvor CD'en DiceDone blev indspillet.
I 2007 begyndte han at arbejde med digteren og multiinstrumentalisten, Ole Lillelund, og Steffen Leve Poulsen med rytmedesign og lydmanipulation i PureData. Lillelund med recitation af sine tekster til elektronisk-rytmisk lyd, electropoetica. Gruppen, kaldet OCS, producerede sin egen "Narrow Escape From a Shark", en dobbelt CD med 29 titler støttet af DJBFA.


festivaller

Göttingen Jazzfestival 1984. Clinch m. Christian Kyhl (sax og fløjte)
Copenhagen Jazzfestival 1988. Clinch m. P.O.Jørgens og John Tchicai.
Gaia festival 1992 (Rheinhardt Kreckel, Kulturgut). Solo stemme. Gelsenkirchen, Ruhr

Jazz at the Baltic (Håkan Andersson) 1993 med Roland Keijser (S) (sax), Bengt Berger (S) (trommer), Peter Danstrup (DK) (bas), Skirmantas Sasnauskas (LT) (trombone) 14.8. Karlskrona.
Films for Art 1994 (Kulturgut). Solo klaver. Gelsenkirchen, Ruhr
Interazzioni 8 (Masimo Zanasi) Teatro Arka. Solovokal og lyd maskiner. Cagliari, Sardinien

The Meridian Crossings 1995. Klaver i duo med Jindrich Biskup, gulvperkussion. Hermit Foundation Symposium juni 1995, Plasy, Tjekkiet

Artoll 1995 (Claus van Bebber) Kunst- og musikfestival. Lydskulptur. Bedburger-Hau, Ruhr-distrikt
Festival Of Musical Action 1996 (Tomas Ziburkus). Solovokal med maskiner. 8.12. Vilnius, Litauen
LEM festival Garcia Sonor 1997 (Victor Nubla). Synthesizer og stemme. Barcelona
European Echoes 1997 (Biggi Vinkeloe), synthesizer med Giancarlo Locatelli, klarinet (I), slagtøjsspilleren Filippo Monico (I), trommeslageren Peeter Uuskyla (S), Biggi Vinkeloe, altsaxofon (S) og Friis Nielsen. Göteborg, Trollhättan Konsthall og Kungälv
Från Omberg till Tibet 1998. Kunst- og musikfestival, arrangeret sammen med billedkunstneren Nes Lerpa (DK) og blomstergartneren Lennart Isaksson. Rök, Heda, Alvesta ved Omberg. Kor, klaver med Trio Pi, to lydskulpturer. Ödeshög, Östra Götland.
Warsaw Autumn 1998, EIO orchestra, Warsawa og workshop
SCM 1999 (SKRÆP, AvArt, samt Ole Kühl, Dansk Jazzforbund) Symposium for Contemporary Music, november, Kbh.
MOZG 2000. med gruppen "Stuckonceiling" med Robert Piotrowicz, guitar, Anna Zaradny, sax. Bydgosz, Polen
Copenhagen Jazzfestival 2008 med Clinch

White Nights Festival , Tel Aviv, July 2008


 

TIL TOP